Ulve-minitreparten fylder snart ét år og skal evalueres. Det arbejde er vi allerede startet på, blandt andet via vores engagement i Task Force Vildt.
Her er nogle af de forslag, vi vil bringe ind i arbejdet:
Kompensation for dyr taget af ulv skal afspejle det reelle tab. I dag dækker erstatningen for næsten slagteklare dyr langt fra de faktiske omkostninger.
Der skal træffes en politisk beslutning om, hvor mange ulve man vil have i Danmark. Det gør man indirekte med andre bestande som hjorte og råger. Det bør man også gøre her.
Ordningen er i praksis målrettet fåre- og gedeholdere. Kvæg- og hesteejere med dyr på græs vil i stigende grad mærke presset fra en voksende bestand. Det skal der tages højde for i evalueringen.
Listen er selvfølgelig ikke udtømmende, da vi stadig er i gang med arbejdet. Så hvis du selv har input, hører jeg gerne fra dig, enten over telefonen eller via mail. Du finder mine kontaktoplysninger til højre her på siden.
Allerede nu på onsdag den 25. februar holder vi temaaften om ”alternative veje ind i landbruget”. Selveje er blevet svært at opnå. Derfor sætter vi fokus på andre veje til at blive selvstændig landmand. Og du kan tilmelde dig arrangementet her.
Afslutningsvis er det mig en glæde at invitere dig og eventuelt påhæng til foreningens generalforsamling torsdag den 19. marts i SAGROs hus i Herning. Tilmelding til spisning forud for generalforsamlingen er nødvendig, og du finder alle de oplysninger, du skal bruge, i dette link. Bestyrelsen og jeg håber at se så mange som muligt.
Vel mødt – og god weekend.
Sven Joensen
Sammen med LandboUngdom og Herningsholm Landbrugsskole inviterer vi til et spændende arrangement med fokus på nye veje ind i verdens bedste erhverv, landbruget.
Det er gratis at deltage, og LandboUngdom kommer og serverer grillede pølser samt øl og vand.
Mød Nanna Christensen, der fortæller om sin vej ind i erhvervet som sharemalker – hun ejer køerne og lejer staldene.
Mød Lars Nissen, som fortæller, hvorfor det giver mening for ham at leje ud til Nanna.
Og hør, hvorfor det ikke behøver at handle om korn, køer og grise altid. Henrik Fomsgaard giver et konkret indblik i, hvordan man kommer i gang med lammeproduktion
Efter oplæggene er der god tid til spørgsmål og debat.
Aftenen styres af Niels Hald, ekspert i forretningsudvikling med enorm erfaring fra finanssektoren.
Tid: Onsdag den 25. februar 2026, kl. 18.00.
Sted: Herningsholm Erhvervsskole, Lillelundvej 21, 7400 Herning
Tilmelding: Kan ske online her, eller du kan ringe på 7021 2040 - og skal ske senest mandag d. 23. februar kl. 12.00.
Hvis du er medlem, indkaldes du hermed til ordinær generalforsamling i Familielandbruget VEST-Jylland.
Aftenen starter med spisning kl. 18.00.
Herefter går vi videre til et oplæg om Familielandbruget på landsplan og vores indflydelse nationalt. Oplægget holdes af Anders Kjær, der er formand for Familielandbruget i Danmark, medlem af bestyrelsen i Familielandbruget VEST-Jylland og viceformand i Landbrug & Fødevarer. Oplægget starter kl. 19.00, og selve generalforsamlingen starter kl. 19.30.
Hvis du ønsker at deltage i spisning, skal du melde dig til på SAGROs hjemmeside eller ringe på telefon 70 21 20 40.
Som medlem er du selvfølgelig også velkommen til blot at dukke op til selve generalforsamlingen.
Tid: Torsdag den 19. marts kl. 19.30
Sted: Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Tilmelding til spisning kl. 18.00: Kan ske online på denne side, eller du kan ringe på telefon 70 21 20 40 senest fredag den 13. marts.
Kom til Økonomiaften og bliv klogere på økonomien i dansk landbrug – med foreløbige regnskabsresultater for 2025 og forventninger til 2026.
Hold dig opdateret på foreningens aktiviteter, kommende arrangementer og andet på vores facebookside. Du finder os via dette link.
Kontaktinformation
Formand
Sven Joensen
Tlf. 22 90 36 12
sven_joensen@hotmail.com
Politisk rådgiver
Klaus Eriksen
Tlf. 61 69 97 00
ker@sagro.dk