Regeringen vil styrke små landbrug og gøre det lettere for nye landmænd at komme til. Men hvis de eksisterende bedrifter presses til at sælge, mens kapitalstærke købere får mulighed for at samle store arealer, risikerer politikken at skabe det stik modsatte.

Det mener Sven Joensen, formand for Familielandbruget VEST-Jylland, som opfordrer Folketinget til at genåbne landbrugsloven.

– Regeringen lover plads til de små, men risikerer at rydde pladsen for de store. Det er at modarbejde sin egen politik, siger han.

I regeringsgrundlaget fra juni 2026 står der, at landbrugsstøtten blandt andet skal fremme »udvikling af lokale og småskalalandbrug«, og at det skal blive nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.

Familielandbruget frygter imidlertid, at den samlede virkning af L5, sprøjtefrie zoner og afgifter på lavbundsjorde vil gøre det vanskeligere for flere mindre og mellemstore bedrifter at fortsætte. Hvis de må sælge, er det ikke givet, at næste generation overtager. Jorden kan i stedet ende hos kapitalstærke selskaber, fonde og andre store købere – til større bedrifter eller til andre formål som skovrejsning og naturprojekter.

– En ung landmand kan have både evnerne og viljen, men stadig tabe til en køber med en langt større formue. Regeringens løfter hjælper ikke, hvis adgangen til jorden forsvinder, siger Sven Joensen.

 

Omstilling skal også give plads til mennesker

Antallet af danske landbrugs- og gartneribedrifter er faldet med 48 procent fra 2005 til 2025, viser Danmarks Statistik. Familielandbruget advarer om, at nye økonomiske krav kan sætte yderligere fart på udviklingen.

Foreningen bakker op om mere natur, mere skov og beskyttelse af grundvandet. Men den grønne trepart skal sikre, at arealer udtages klogt og i balance med fortsat landbrugsdrift og livet i lokalsamfundene.

Når bedrifter lukker, og produktion ophører, risikerer både gårdene og deres lokale leverandører at miste arbejdspladser. Stuehuse kan stå tomme, og grundlaget for skolen, købmanden og foreningslivet kan blive svækket. Landbrugslovens bopælspligt sikrer ikke, at der bor en familie på hver opkøbt ejendom. Dermed er der risiko for, at landdistrikterne langsomt affolkes.

– Man får ikke familier til at flytte på landet ved at fjerne deres levebrød. Arbejdspladser og bosætning skal tænkes med, når fremtidens landskab tegnes, siger Sven Joensen.

 

Andre EU-lande griber ind i jordhandler

Landbrugsloven skal blandt andet understøtte selveje og udvikling i landdistrikterne. Men ændringerne i 2014 udvidede selskabers adgang til at købe landbrugsejendomme og fjernede nærliggende landmænds fortrinsstilling til suppleringsjord. Familielandbruget mener, at de lempelser får fornyet betydning, når omstillingen sætter flere arealer i spil.

Frankrig og Tyskland viser, at jordhandler kan underlægges stærkere kontrol. I Frankrig kan jordorganerne SAFER under bestemte betingelser bruge forkøbsret for blandt andet at bevare landbrugsanvendelse og fremme lokal udvikling. I Tyskland kan myndigheder efter jordhandelsloven afvise godkendelsespligtige handler, hvis de modarbejder en hensigtsmæssig landbrugsstruktur.

Familielandbruget ønsker derfor en debat om fortrinsstilling for aktive landmænd og nye generationer samt skærpet kontrol med store opkøb.

– Frankrig og Tyskland har regler, der giver mulighed for at gribe ind i jordhandler af hensyn til landbrugets fremtid. Danmark bør lade sig inspirere. Hvis regeringen vil give mindre landbrug og nye generationer en chance, skal det også kunne mærkes i landbrugsloven, siger Sven Joensen.