Vejret – tørke og nu tørkeindeks 4 igen
Gennem foråret og ind i første del af sommeren må vi konstatere at alle vandingsmaskiner kom i brug, selv de maskiner, der havde stået gemt væk i et hegn eller en lade i flere år kom i brug. I L&F arbejde man intensivt politisk på at håndtere tørken på bedste vis. Med de erfaringer man havde gjort sig i 2018, søgte man at hjælpe myndigheder bedst muligt til at håndtere tørken, og derved hjælpe vi landmænd på et politisk niveau. I Familielandbruget VEST-Jylland gjorde vi kommunerne i vores område opmærksom på, at der potentielt set kunne komme mange ansøgninger fra landmænd om ekstra vandindvindingstilladelser. Langt de fleste kommuner har kvitteret for vores henvendelse og ville gøre hvad de kunne for at behandle disse ansøgninger hurtigt.
Regeringen kom også på banen med tørkehjælp. Man kunne nu bruge sine 4% ikke produktive arealer (brak) til foder til sine dyr. I min optik var det nok mest symbolpolitik, da de færreste nok forstod hvad reglerne for at bruge ens brak gik ud på. Desuden kom denne mulighed for sent, hvis det græs man kunne have taget fra disse arealer skulle have en fornuftig kvalitet.
Vejret er nu slået om og langt de fleste steder er der siden kommet godt med vand. Her hos mig, tæt på Videbæk, har vi de sidste 7 dage fået næsten 50 mm regn. Og de gode folk, der har brugt mange timer på at flytte og passe vandingsmaskiner, kan nu - for en stund - få en velfortjent pause.
Kvinder på landet
I midten af juni afholdt vi I FVJ vores andet møde for kvinder på landet. De fremmødte havde en rigtig god aften, og et lille udvalg arbejder allerede på flere arrangementer til efteråret. De har også oprettet en gruppe på Facebook, som jeg synes du skal følge. Gruppen hedder: Kvinder på landet- Familie Landbruget VEST-jylland. Kender du til nogle, du synes der skal høre om Kvindenetværket, så prik til dem - og har du spørgsmål, så tag endelig fat i én fra bestyrelsen eller vores foreningssekretær Villy.
Comming up:
Den 12. august er Familielandbruget Vestjylland at finde på Aulum Dyrskue i samarbejde med Herning Ikast landboforening og gode folk fra SAGRO. Så kig endelig forbi vores stand til en snak og en kop kaffe.
3. søndag i september er der åben landbrug. Igen i år vil Familielandbruget være at finde ved vores bestyrelsesmedlem Tobias Christensen, der driver Nørregårds Geder ved Videbæk. Så tag endelig familien under armen og vis dem en anden type landbrug, med eget gårdmejeri.
Med ønsket om en dejlig sommer 2023 til alle medlemmerne!
Peter J. Kock, formand for Familielandbruget VEST-Jylland
Det var en smuk og varm sommeraften, da Familielandbruget VEST-Jylland den 7. juni 2023 afholdt den årlige traditionelle markvandring – denne gang hos Viggo Madsen ved Kibæk, hvor Martin Alstrup (FVJ) og Viggo selv bød velkommen til arrangementet. SAGRO’s rådgivere fortalte om de plantefaglige emner: Græs, majs og roer - om fodring med roer og endelig om fokus på salmonella i kvægbruget.
Knap 60 deltagere var fremmødt til arrangementet – og snakken gik livligt undervejs og til den efterfølgende grill-mad og kaffe. Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Peter J. Kock rundede aftenen af med en fortælling om foreningens seneste arbejde – herunder nogle nye initiativer – og takkede Viggo Madsen for at lægge bedrift til aftenens arrangement. Tak også til LandboUngdom for den dejlige grillmad og leje af borde/bænke. Tak for Vestjyllands Andel, som var sponsor for bespisningen.
Onsdag, den 14. juni var FVJ vært ved endnu et arrangement i serien ”Kvinder på landet”.
Efter fælles aftensspisning var der indlæg ved Simone Willumsen. Titlen på aftenens indlæg var ”Livets omveje” – og omfattede bl.a.: Selvrealisering, Mig-tid, Egne drømme mv.
Der var 24 deltagere til aftenens program – og næste arrangement er allerede i støbeskeen.
Familielandbruget VEST-Jylland deltog de sidste dage i juni i tre helt fantastiske dage på Landsskuet i Herning – i et samarbejde med SAGRO’s øvrige medejerforeninger, og SAGRO selv.
Det blev til flere nye medlemmer og en snak med mange af dem som allerede er det, og på SAGRO’s stand delte Tobias Christensen en masse smagsprøver ud fra Nørgaards Geder, og der er kommet så mange positive tilbagemeldinger! På ”barselsgangen” deltog FVJ traditionen tro også med hjælpere til etablering af udstilling og ved fremvisning af dyrebørn for de mange hundrede besøgende børn og unge.
Sommerens mark-arbejde og ikke mindst arbejdet under høsten er traditionelt den tid på året hvor erhvervet oplever allerflest ulykker.
Læs mere her om hvad du kan gøre for at undgå disse: Følg de her råd og undgå arbejdsulykker i høsten (landbrugsinfo.dk)
Familielandbruget VEST-Jylland har for nylig deltaget i et møde i Borris arrangeret af Dansk Center for Vildlaks, med øvrig deltagelse af Herning Kommune, vandværkernes forening, DN m.fl.
Årsagen til indkaldelsen var en række grønne organisationers bekymringer over at der i foråret er registreret nye ulovlige udledninger af okker til bl.a. Skjern å i forbindelse med spuling af dræn.
Familielandbruget VEST-Jylland valgte at deltage i mødet og tage dialogen. Vi vil i den forbindelse opfordre vore medlemmer til omtanke ved spuling af dræn. Du kan læse mere om emnet her: https://www.sagro.dk/media/11419/vejledning-saadan-undgaar-vi-okkerforureninger-ved-vedligeholdelse-af-draen-og-groefter.pdf
Husk de mange medlemsfordele. En opdateret liste over medlemsfordele er vedhæftet mailen med nyhedsbrevet.
Nu er sommeren her, og her følger derfor beskrivelse af en række medlemstilbud, der er velegnet til ferier:
Som noget helt unikt, har Landbrug & Fødevarer indgået aftale med det nye rejsebureau Let’s do (en del af Aller Leisure som inkluderer bureauer som f.eks. Nilles Rejser, Nyhavn Rejser og Stjernegaard Rejser, Let’s do er også medlem af rejsegarantifonden).
Let’s do tilbyder alle typer krydstogter i alle prisklasser.
Rejser med varighed på 6 nætter og opefter
Ovenstående gælder ikke ved kun Fly – Cruise
Bestilling kan kun ske over telefon på hverdage kl. 10 – 14 eller på mail travel@letsdo.dk. Der skal oplyses koden: LFLD2324. Se mere på: https://letsdo.dk/cruise/
På listen over medlemstilbud har vi tilføjet en række hoteller/hotelkæder, som Landbrug & Fødevarer har indgået prisaftaler med - primært i Danmark, men også i Skandinavien: Ascot, Comwell, Guldsmeden, Hotel Hebron, Strawberry (tidligere Nordic Choice), Radisson, Scandic, Zleep (se vedhæftede sommertilbud), Alsik, GUESTapart, Hotel Sønderborg Strand, Hotel Vejlefjord & Vingsted.
Rabat på SIXT billeje til medlemmer:.
SIXT prisaftale:
DK fastpris 20% rabat på bil
DK fastpris 10% på varebil
USA 20% + Business insurance på bil
”Rest of the world” 15% rabat på bil, forsikringer skal tilvælges
Bemærk: Medlemsfordele er særlige tilbud til alle foreningens medlemmer dog med undtagelse af interessemedlemmer og passive medlemmer.
Formand
Peter Jørgen Kock
Tlf. 3013-3223
peterjorgenkock@gmail.com
Politisk rådgiver
Villy Juul Larsen
Tlf. 20 23 85 49
vjl@sagro.dk