Efter historiens vådeste juli kom høsten i hus – trods alt..
Der er ikke nogen der har lovet os det skal være nemt at være landmand, og vi klager heller ikke, for vi har jo selv valgt at arbejde med dyr og natur. Men oven på en meget tør forsommer og en historisk våd juli har der alligevel været nogle udfordringer. Høsten er kommet i hus, men nogle har været nødsaget til at høste vådt eller let umodent korn for at kunne fristen for at så efterafgrøde inden 20 august. Det er jo til grin at vi som landmænd skal gå på kompromis med god landmandskab for at overholde nogle politiske fastsatte frister, hvor ”one size fits all” når der er forskel på om man høster på Sjælland eller her i det midt, vest og nordjyske, hvor høsten 9 ud af 10 år er senere end i resten af landet.
Endelig kom der skred i de alt for længe ventede erstatningsudbetalinger til de nedlagte minkfarme. Godt der endelig er kommet gang i disse sager, men meget kritisabelt det har gået så langsomt.
Efterspørgslen efter økologiske produkter er atter stigende (link: Ny undersøgelse viser, at danskerne forventer at øge forbruget af økologi i fremtiden | Økologisk - nyt om udviklingen (okonu.dk)
Arbejdsgruppen for ”Kvinder på landet”, barsler snart med en temaaften om etablering af egen gårdbutik og andre ”start-up” ideer.
Tak til alle som gjorde det muligt for Familielandbruget VEST-Jylland atter at kunne afholde Åbent Landbrug hos Nørgårds Geder ved Videbæk – og denne gang endda i samarbejde med hele 8 medlemmer som udgjorde et til dagen sammenbragt ”Farmers Market”. Og med hele 1400 besøgende på dagen satte vi faktisk lokalrekord i Midtjylland hvad angår antallet af besøgende – så mon ikke vi allerede nu skal sætte kryds i kalenderen for endnu et Åbent Landbrugsarrangement i 2024?
Peter J. Kock, formand for Familielandbruget VEST-Jylland
Aulum Dyrskue 2023 fandt sted som altid 2. lørdag i august. Familielandbruget VEST-Jylland deltog med stand i samarbejde med Herning-Ikast landboforening og SAGRO, som er hovedsponsor for dyrskuet.
Vores stand på dyrskuet er en tradition, og den giver os rig mulighed for at hilse på medlemmerne i denne del af vores foreningsområde. Fra standen blev der serveret utallige kopper kaffe og uddelt knap 500 kræmmerhus med popcorn til besøgende børn på standen, som gav den gas på de medbragte pedaltraktorer. Tak til alle de besøgende. En herlig dag for alle. Vi glæder os allerede til næste år!
3. søndag i september deltog Familielandbruget VEST-Jylland atter engang i Åben Landbrug i et forrygende samarbejde med Nørgårds Geder ved Videbæk samt en række af foreningens medlemmer, som deltog i et ”Farmers Market” på stedet. Blandt de deltagende var: Gårdbageriet, Borgs Bryghus, Landmand Daniel Rask med egne grøntsager, Lille Bredkær med Slush Ice og Pølser, Egon Thomsen med honning fra egen bigård, Hveddegård med egen bondegårds-is samt Herning og Omegns Kaninavlerforening.
På den måde fik FVJ’s medlemmer og andre besøgende mulighed for at opleve de produkter som andre medlemmer producerer og til at knytte netværk, ligesom besøgende forbrugere fik mulighed for at opleve lidt ekstra markedsstemning oven i Åbent Landbrug hos Nørgaards Geder.
Familielandbruget VEST-Jyllands bestyrelse var også selv til stede på dagen for en snak med besøgende om foreningen og vores aktiviteter politisk såvel som medlemsmæssigt.
Alt i alt en rigtig dejlig dag for alle!
Flexnyt – SAGRO’s særlige medie for deltidslandmænd, som medlemmer af FVJ kan tilmelde sig ganske gratis.
Læs seneste nummer af FlexNyt her: FlexNyt - Uge 38, 2023 (sagro.dk)
Mange af vore medlemmer vil sikkert finde Flexnyt meget interessant, da artikler og andre indlæg ”Rammer” vores gennemsnitlige medlemsprofil rigtig godt.
Du kan – som medlem af Familielandbruget VEST-Jylland – tilmelde dig Flexnyt ganske gratis, så du får dette elektroniske nyhedsbrev lige ind i din mailboks hver 14 dag. Ønsker du at blive tilmeldt FlexNyt, skal du blot sende en mail til amt@sagro.dk
Tidligere udgivelser af FlexNyt (sagro.dk)
Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer holder årsmøde torsdag den 26. oktober 2023 på Hansenberg i Kolding. Temaet for årsmødet er Økologi og den grønne omstilling. På mødet er der valg til Økologisektionens bestyrelse i Landbrug & Fødevarer. Det er Økologisektionens bestyrelse, der tegner Landbrug & Fødevarers økologipolitik på primærsiden. Alle økologiske landmænd, der er aktive medlemmer af en landboforening/familielandbrugsforening eller fællesforening, har stemmeret og kan stille op til bestyrelsen.
Se mere omkring program og tilmelding – Klik her
Det er matrikelejerens forpligtigelse at holde hegn forsvarligt klippet mod offentlig vej (offentlige arealer generelt) og private fællesveje.
Faktisk giver Vejloven kommunerne hjemmel til at fjerne, nedskære, opstamme eller studse træer og buske på ejerens bekostning indenfor området, som er vist på figuren, hvis ikke matrikelejeren overholder sin forpligtigelse.
Kommunen vil som udgangspunkt sende matrikelejeren et varsel om et påbud, derefter et påbud med en tidsfrist og har matrikelejer fortsat ikke udført klipningen, vil kommunen gennemføre den nødvendige klipning på matrikelejerens bekostning.
De udhængende træer og buske er et problem flere steder i kommunerne og udgør en stor risiko for trafiksikkerheden.
Husk de mange medlemsfordele, som aktive medlemmer altid kan gøre brug af.
Udover de mange faste fordele har du aktuelt adgang til:
Og så er der rabat på en række oplevelser i MCH:
14 oktober 2023 Simon Jul - Så langt, så godt. Kl. 20:00
10 november 2023 Sebastian Band - Aftentur og Stjerneskud. Kl. 20:00
12 november 2023 Neighbours & Friends - Stjernestunder 2023. Kl. 15:00
13 januar 2024 Satiregruppen MAGT – Supermagt. Kl. 19:30
Bemærk: Medlemsfordele er særlige tilbud til alle foreningens medlemmer dog med undtagelse af interesse-medlemmer og passive medlemmer.
Formand
Peter Jørgen Kock
Tlf. 3013-3223
peterjorgenkock@gmail.com
Politisk rådgiver
Villy Juul Larsen
Tlf. 20 23 85 49
vjl@sagro.dk