Nyhedsbrev december 2020

Glædelig jul og godt nytår!

 

På trods af et usædvanligt barskt år, så nærmere julen sig.

Det er tid til at se tilbage på et år, som stod i skyggen af COVID-19. Mangel planer er aflyst i årets løb og vi har ikke kunne mødes som vi plejer. Generalforsamlingen, delegeretmøde og medlemsmøder har været afholdt digitalt.

Aflivning af minkerhvervet står som den store tragiske katastrofe for både erhvervet og de mennesker, der er berørt. En utilgivelig politisk håndtering af sagen efterlader stadig de berørt landmænd i uvished om erstatningen og fremtiden.

Mange nye store politiske opgaver venter forude, ikke mindst tredje og sidste generation vandplaner, regeringens klimalov og EUs CAP reform. Der er nok at tage fat på i både København og i Vestjylland.

Vi planlægger nye arrangementer i 2021 og jeg håber vi ses snarest fysisk og ellers at du har mod på at mødes digitalt.

Denne jul giver særlig anledning til at slappe af og til at fundere over hverdagen og verden omkring os, og skulle du komme i tanke om noget, som vi bør diskutere eller arbejde for i Familielandbruget så send endelig en mail eller ring.

Jeg ønsker dig og din familie et godt helbred og en glædelig jul og et godt nytår.

 

Med venlig hilsen Lone Andersen. Formand for Familielandbruget VEST-Jylland

 


 

Velkommen til den nye formand i L&F

 

Årets delegeretmøde blev en lidt trist corona-affære. Uden den vanlige mulighed for at pleje nye og gamle netværk. Uden at kunne hilse af med den afgående formand og uden at fejre den nyvalgte formand, hvilket ellers havde været på sin plads. 

Bestyrelsen og et begrænset repræsentantskab fulgte live-optagelserne fra Kongrescenteret, der efter en lidt forsinket start ellers forløb godt. 

TAK til Martin Merrild for 8 gode år. Vi forventer at kunne sige ordentlig tak, når vi igen kan mødes.

TILLYKKE til Søren Søndergaard! Vi glæder os over at en SAGRO-forening har "leveret" endnu en spidskandidat til Landbrug & Fødevarer og vi glæder os til samarbejdet.


 

Kryds-Uoverensstemmelse

 

Ved fælles indsats mellem SAGROs Politiske Sekretariat, Landbrug & Fødevarer og en vedholdende landmand, Anders Dyrberg i Sunds, er det nu lykkedes at få Landbrugsstyrelsen til at ændre praksis, så opdyrkning af 0,37 ha §3-udpeget jord ikke længere bliver betragtet som en overtrædelse med krav om KO. Landbrugsstyrelsen har nu tilbagebetalt 116.000 kr.

Landbrugsstyrelsen vil genoptager sager, hvor de fejlagtigt har krævet en tilbagebetaling af EU-støtte. 

Se denne lille film med Helle Borum.


 

Mød LF Familielandbrugssektionen online

 

Deltag i dialog og debat 20. januar kl. 19.00 online.

Der sker rigtig mange politiske ting i vores lille land. Covid-19, minkskandalen, klimalov mv. Samtidig har vi rigtig svært ved at mødes fysisk, og få diskuteret alle disse vigtige sager. Derfor inviterer vi til et digitalt medlemsmøde med vores formand og næstformand for familielandbruget.

Der har sjældent været SÅ mange politiske dagsordner, som der er nu, og vi føler at I som medlemmer er meget engageret i at ville hjælpe med at finde løsninger. Det er virkelig godt og vigtigt.

Derfor er det også vigtigt, at vi på en eller anden måde kan mødes og dele de ideer og holdninger vi har, om erhvervets udfordringer og muligheder, for det er vigtig at alle muligheder tages om bord i Familielandbruget og i L&F.

Der er rigtig mange politiske dagsordener, der påvirker vores erhverv: skrappe Klimakrav, en EU politik med stærk reduceret budget, Veganer partiet, Andelsbevægelsens principper er under pres og meget mere.

Tilmelding og endeligt program følger.


 

Find et juletræ

 

Åbent Landbrugs hjemmeside hjælper hele familien Danmark med at finde årets juletræ og gårdbutikken.


Forberedelserne til jul er i fuld sving, og det bliver næppe rigtig jul, før træet er på plads. Du kan hente eller selv fælde dit juletræ hos en af de lokale juletræssælgere. Træk i det varme tøj og oplev den hyggelige julestemning på landet.

Find en juletræssælger tæt på dig på det store Danmarkskort på https://aabentlandbrug.dk/jul


Mhhhh, snart dufter der skønt i de danske køkkener. Til jul skal maden være ekstra god og lavet med de bedste råvarer. I mange gårdbutikker kan du købe lækre delikatesser, kød og grønt til julemiddagen. Besøg en gårdbutik og støt lokalt.

Find en oversigt og gårdbutikker på: https://aabentlandbrug.dk/gaardbutikker


Der er også en juletræs quiz.


 


Formand
Lone Andersen
Tlf. 21 48 00 77
lon@lf.dk


Politisk chef
Ulla Bækman
Tlf. 40 40 14 66
ubh@sagro.dk